Apps til at styre astma, medicin mv.

Posted on Updated on

De er jer, der har fulgt mig lidt på sidelinjen, kender mig IRL, stødt på mig dit og dat rundt om ved, at jeg er lidt kompleks – OGSÅ når det kommer til området “sundhed/helbred/sygdom”.

Jeg kan jo ikke nøjes med bare én sygdom!

For nylig kom en ny diagnose hvæsende og den skal jeg jo så have proppet ind i rette kasse til de andre diagnoser, og de skal jo ligesom kunne snakke sammen. Hvisker himlende på engelsk: “AS IF!!”

Nå, men jeg vil jo gerne gøre ting for mig selv så let som muligt i dagligdagen, hvad enten det er for at huske at tage medicin til rette tid eller føre dagbog over f.eks. hvordan min astma opfører sig.

Der findes en applikation – forkortet app – til stort set alt hvad man kunne have fantasi til. Jeg har her fokus på Apple’s apps, idet jeg har en iPhone. Men der findes også tilsvarende til Android.

AsthmaMD

Denne app er et godt værktøj til at holde øje med din astma. Du kan indtaste dit peekflow, om du har symptomer som hoste etc, hvordan du har taget medicinen i løbet af dagen, lave egne noter. Du har mulighed for at sende dine data til en email og bringe med til næste kontrol. Du slipper kort og godt for at skrive alting ned i en papir journal og slipper for at løbe tør for papir.

Pillboxie

Pillboxie er en fin lille hjælp til at styre din medicn. Helt ned til hvordan din medicin ser ud, rund/oval/farve etc. Du kan lægge dine kosttilskud ind, hvis det ikke allerede findes i listen, for ikke at nævne tilføje ny medicin. Og så kan du sætte en timer på, så du absolut ikke er i tvivl om at nu er det tid til at tage din medicin. Jeg brugte denne app rigtig meget i starten af min behandling til diverse sygdomme. Og det var en stor hjælp til at huske DET HELE.  Bruger du meget medicin er denne rigtig god til at hjælpe dig med at huske at tage den. Jeg bruger ikke app’en længere – det vigtigste har jeg lagt ind i min kalender. Men hvis jeg på et tidspunkt skal ændre voldsomt i min medicin, så hives den frem igen.

Pollental

Jeg havde oprindeligt en meget simpel app, der blot hed Pollen. Det ser ikke ud til at den er at finde i app store længere og jeg kan ikke helt blive klog på om den stadig fungerer. Så jeg har lige hentet Pollental, som Astma-Allergi Forbundet har været med til at bestemme indhold på.  Da pollensæsonen holder pause er funktionerne nærmest ikke-eksisterende. Men man blive varslet om pollental i forhold til sin egen allergi, og man har mulighed for at føre dagbog. Jeg er spændt på at prøve den af, når græspollensæsonen skydes igang med et a-tju efterfulgt af et trut.

Pro.medicin.dk

Denne app er kun få uger gammel. Det er et opslagsværk over medicin som er markedsført i Danmark. Her kan du finde informationer om medicin og virkning/bivirkning samt tilskuds- og udleveringsregler. Vær opmærksom på at app’en er målrettet sundhedsfagligt personale, hvilket overskriften også hentyder til. Opdateres hver 14. dag hele 2012.

WebMD og Medscape

Tilhører du den skare, som dyrker lidt informationssøgning engang imellem og vil holde dig opdateret indenfor bestemte områder, så er WebMD og Medscape et par gode tunge solide app’s. De er engelsksprogede, og du kan finde

utroligt meget indenfor forskellige områder. Det er også her de sundhedsfaglige søger vejledning. Man kan læse om medicin, sygdomme, læse nye artikler og meget mere. De 2 app’s er knyttet tæt sammen men kan selvfølgelig bruges hver for sig. Søger man WebMD på Quixey, så får du begge apps i søgningen. I WebMD kan du oprette dig med en gratis profil og dermed lave en liste over dine skavanker, hvorefter app’en sørger for at opdatere dig med nye artikler mv.

Der findes kort og godt et hav af forskellige applikationer derude. Nogle koster noget og er måske mere professionelle end andre. Omvendt, så er ovenstående gratis og de passer FINT til det behov jeg har.

Hvad med dig? Bruger du nogle gode nyttige applikationer indenfor området nævnt her, og har du lyst til at dele dem? Smid en kommentar.

6 thoughts on “Apps til at styre astma, medicin mv.

    Stine said:
    januar 21, 2012 kl. 12:05 pm

    Jeg har asthmapulse men har ikke brugt den så meget. Hentede for nylig lægemiddelstyrelsens medicintjek. Den virker lovende synes jeg.

      frkbibo responded:
      januar 21, 2012 kl. 1:08 pm

      Tak for tippet – den ser fin ud. 😉 Jeg prøvede også astmapulse, men fik den ikke helt ind under huden før jeg fandt denne.

        Stine said:
        januar 21, 2012 kl. 2:00 pm

        Er din astma app gratis? Jeg er meget dårlig til at få målt mine peakflow tal fordi jeg, efter jeg er startet fast på symbicourt, ikke længere døjer med anfald. Stortset kun anstrengelsesanfald hvis jeg presser mig selv for hårdt fysisk og det kan jeg bedre styre. Og nu rejser vi jo snart til Italien og Dolomitterne og så forbedres mon astma helt vIldt. Det offentlige burde give mindst en uges skiferie som forebyggende behandling 😉

        frkbibo responded:
        januar 21, 2012 kl. 2:29 pm

        Ja, alle apps jeg har nævnt her er gratis. Du kan sågar indlæse dine FEV1 tal, hvis du vil (dem kender vi jo kun efter at have været til kontrol og “blæst” i spirometeret). Jeg er også på symbicort og det fungerer fint. Jeg måler peakflow lidt oftere pt pga hoste.

    Anette said:
    januar 21, 2012 kl. 1:20 pm

    Du er MEGET kompleks søde – og du bliver bare ved og ved. Jeg har sagt til dig mange gange at NU holder du altså!!! Det er godt der findes hjælpemidler til forskellige sygdomme – hvad enten det er apps eller som i mit tilfælde en pumpe. Jeg har ingen gode apps – mit blodsukkerapparat gemmer selv målingerne som kan overføres til pc så det er jo fint.
    God lørdag. knus

      frkbibo responded:
      januar 21, 2012 kl. 2:30 pm

      Hehe, jo altså mine målinger på acucheck apparatet noterer jeg nu heller ikke andre steder – de ligger fint dér. Skal NOK holde nu. 😉 Knus og selv god lørdag.

Skriv et svar til frkbibo Annuller svar