My name is Khan

Nogle gange skal man kaste sig over film, som man ikke altid går efter. F.eks. en indisk film, der i musikken og sproget leder tankerne hen på Bollywood, selvom handlingen foregår i USA.

 

My name is Khan handler om muslimske Rizwan Khan der vokser op i Indien med mor og bror. Han er meget intelligent på sin egen måde, og meget anderledes end de andre børn. Farven gul kan han ikke fordrage, larm omkring ham får ham til at gå i panik, og et kram fra moderen kan han det meste af tiden ikke holde ud.

 

Først mange år senere bliver han i USA diagnosticeret til at have Aspergers Syndrom. På det tidspunkt er moderen død, og broderen forlængst flyttet til USA. Da der ikke er nogen til at tage sig af Khan i Indien kommer han til USA, hvor han bor hos broderen og dennes kone. Her bliver han ansat som skønhedsprodukt sælger i broderens firma, og det egner han sig slet ikke til. Ikke desto mindre havner han i en frisørsalon, hvor han får solgt en del cremer, og ikke mindst møder smukke hindupige Mandira som bor alene med sin søn, Sam.

 

Det ender med at de blive gift, og Khan føler at han har fået skabt sig et fantastisk liv.

 

Lige indtil 11. september 2001, hvor verden ændrer sig. Det bliver ikke nemt at være muslim, og have navnet Khan. Det lærer sønnen Sam på allerværste vis, da han bliver dræbt i skolen. Miranda bryder sammen og giver Khan og hans muslimske baggrund skylden for sønnens død, og vil ikke have noget med Khan at gøre. Hun er i stor sorg.

 

I sin naivitet over at ville gøre alting godt igen, spørger Khan, hvad der skal til for at de kan være sammen igen. Hans autisme gør at han tager alting bogstaveligt, så da hun svarer at han skal besøge præsidenten og sige Mit navn er Khan, jeg er ikke terrorist, drager han ud på en færd gennem USA. For kærlighedens skyld.

 

Fantastisk feelgood rørende film. Kan bla. ses på Filmstriben eller netflix.

 

 

Så er det fra idag, d. 1. august 2014, at du skal bruge det blå sygesikringskort når du skal ud at rejse. Har du bestilt, ellers kan du gøre det via Borger.dk’s side om EU-sygesikringskortet – det blå kort. Jeg gætter på at borgerservice rundt om har haft rigeligt travlt hen over sommeren. 

Her kan du også læse nærmere om, hvornår du er dækket og hvornår du ikke er dækket. 

Jeg har haft det blå kort i flere år. Har lige tjekket at det stadig er gyldigt, for jeg skal bl.a. til Amsterdam næste år. 

Europa Kommisionens hjemmeside, kan du også læse om det blå kort, og her finder du i øvrigt ud af, at der findes en app til IOS, Android og Windows. Jeg har lige hentet den, og det vil være en stor hjælp når man skal til et andet EU-land. Her står nyttige informationer, som du får brug for, hvis uheldet skulle være ude. Det er da smart! 

 

- og så har jeg ikke engang haft sommerferie endnu. Jo jeg snusede lidt til den i juni (se forrige post), men jeg har været på arbejde hen over sommeren.

Og det har været hot hot hot!!

Jeg har stort set været væk fra blogland og bare nydt det gode vejr med familie og venner, når vagten har været overstået. Og hvor har det været pragtfuldt. Og nu er jeg tilbage, med friske ideer i mølleposen til indhold på bloggen. Den har nærmest ligget stille et års tid og der er heller ikke så mange der har kigget forbi, så… well… jeg skriver for egen skyld og ikke statistikken, så det er jo ligesom som det plejer.

PRAGTFULD sommer, men ok med den sygdom jeg har og den ikke mindst den medicin, jeg får, så må man ikke være så meget i solen og det er med faktor 50, når man går ud. Så soltimerne til trods, så er jeg noget af en blegfis.

Men VARMEN… oh, bliss! Jeg har skippet min “varmemedicin” – mod de kolde hvide fingre, rayanud, og har ikke taget det i 3 uger. Og der har måske været EN lille episode, hvor kroppen reagerede. Selv bare tæer i sandaler har jeg præsteret. Det er stort.

Mine sociale eskapader har været via mobilen på Instagram, og her kan man se at jeg har hygget med nevøen med togtur med veterantur, har fået læst på terrassen, spist is og hvad jeg ellers har haft gang i, og som ikke er blevet delt på Instagram eller andre steder.

Sommeren er absolut ikke slut endnu – og jeg har flere oplevelser forude.

Hav et brag af en weekend – jeg skal arbejde… så det bliver HOT.

instagram

Jeg har haft ferie denne uge, og ved du hvad – jeg har slet ikke været ude at rejse. Faktisk har jeg slet ikke været uden for bygrænsen.

Planerne har været få, oplevelserne rige.

Jeg har rumsteret lidt i lejligheden. Samlet sammen til lossepladsen så nu skal der ringes efter en ven. Men det er kun første etape, jeg rydder op og ud i etaper. Nogle gange får man slæbt for meget til huse!

Jeg fik afsluttet bogen Shadow Falls – Fød ved midnat. Ganske god young-adult fantasy bog. Lån den på ereolen, det gjorde jeg.

Bagefter kastede jeg mig over den lille sag, Månesten – drengen der ikke var til. En rørende velskrevet islandsk roman på mindre end 150 sider. Slugt på kort tid. Lån den på biblioteket.

Onsdag aften tog veninden mig under armen til en bid brød og årets musical på Aalborg Teater: Cabaret. Fremragende forestilling med både Ulla Henningsen og Lise Baastrup, der leverede sagerne. Faktisk stående klapsalver til hele holdet. Kæmpe oplevelse. Tak, søde veninde.

Torsdag forvandlede jeg mig til Bibo, 13 år. Næsten. En kollega og jeg tog til premiere på En flænge i himlen, filmatiseringen af John Greens bog af samme navn. Fantastisk god film – godt skruet sammen og ekstrem sød og helt fin i håndtering af noget så forfærdeligt som uhelbredelig kræft, og den første store kærlighed. Vi så filmen kl. 15.45 sammen med en hel flok teenagere og jeg kan roligt skrive under på at jeg var den ældste. Jeg har ALDRIG været i de at se en film hvor hele salen brød hulkende sammen at det var lige før at vi 'voksne' var tæt på at komme til at fnise højlydt. Jovist var vi rørte, men der skal vist mere til hvor jeg bryder hulkende sammen. Kan dog godt forstå at de søde 13-14 årige piger gik derfra med mascara i striber. Rigtig god film, og ganske tro mod bogen.

Idag drog jeg igen afsted til biografens mørke. Denne gang i en helt anden genre. Disney når den er dyster. Maleficent. Historien om Tornerose men set fra den onde gudmors synsvinkel. Uh, I like. Disney, når det er godt. Gode effekter, rørende musik, lykkelige scener der med et svuptag bliver drejet om til uhyggelige scener, det ondes kamp mod det gode – og omvendt. Jeg synes de er sluppet godt fra det projekt. Jeg var underholdt, and I liked it!

Og det var så den ferie, brugt på hjemlige sysler, totalt afslapning så vidt muligt, nydt det gode vejr, og er forhåbentlig klar til fuld fart igen. Næste ferie er pænt ude i fremtiden, men det er ok – så er der noget at glæde sig til.

 

Jeg er ikke nogen helseguru…overhovedet. Jeg ved godt man skal sørge for at få så og så meget frugt og grønt om dagen. Det når jeg aldrig op på…. Den der med at skære ned på sukker…. HA!

Jeg har den vildeste trang til snask og sukker efter aftensmaden. Nøj, hvor det irriterer mig, for passer jeg ikke på, så skovler jeg ind, bogstavelig talt. What to do?

Well, jeg er begyndt at hive mere frugt ind i måltiderne. F.eks. et æble, fersken, banan til hvilket som helst måltid. Så opdager du egentlig ikke at du er tæt på at nå “kvoten” på frugt.

På arbejde faldt jeg forleden over denne bog.

Det smager sødt – lækkerier uden mælk, sukker og gluten. Ved forlaget Turbine. (linket er til Bibliotek.dk, hvorfra du kan bestille bogen til hjemlån).

Jeg tror da nok, der er lidt der skal testes heri. Yummi!!

Nydelige velanrettede billeder må du finde i bogen. Det dur jeg ikke til. Tilgengæld viser jeg gerne efterbillede – her er resultatet af en gang frugtsalat bestående af pære, fersken og et par dadler. Og så en chokoladecreme bestående af banan, avocado, dadler, kakaopulver, vanillepulver og efter eget initiativ, et lille drys lakridspulver. Ovenpå et lille drys frysetørret hindbær.

Med de 3 feskner, jeg allerede har fået, har jeg vist fået dagens frugt…..og sukkertrangen blev også stillet, helt uden sukker som sådan. Sweet!

Bestil bogen på bibliotek.dk.

 

Engelske film….gotta love them!!

Seneste, jeg hapsede fra Netflix var School for Seduction, fra 2004. Lad dig ikke narre af de lunkne anmeldelser på IMDB. Du fniser i hvert fald mange gange – i det mindste den første halvdel af filmen.

I Italien har Sophia netop afsluttet sit kursus ud i forførelsens kunst. Hun er gift med en ægte italiener som mener at konen skal være hjemme ved kødgryderne og eneste opgave for hende i livet er at servicere manden. Det synes hun bare ikke er en god ide.

Så hvorfor ikke forlade manden, og tage til Newcastle i England for at lære de lokale piger et par tricks eller tre, så de atter kan forføre manden og få ham til at rette opmærksomheden mod dem igen?

En herlig humoristisk film, som lugter lidt af “nu skal der koges suppe på Full Monty og Calendar Girls”. Første halvdel af filmen er i hver fald ekstrem munter. Dog taber den pusten hen mod slutningen, som bliver en anelse forjaget. Men absolut et kig værd, især i selskab med masser af the, strepsils og andre hostestillende medikamenter, for ikke at glemme lommeletterne til den løbende næse.

 

About time

Forleden fik jeg en reserveringsmeddelelse på en film, som jeg havde reserveret på biblioteket for laaaaaaaang tid siden. Titlen sagde mig umiddelbart ikke noget : About time, men udfra beskrivelsen lød det bestemt som noget jeg kunne have reserveret.

Forestil dig, at du har evnen til at rejse i din egen tid. Men kun tilbage. Tænk at kunne ændre bare en LILLE bitte ting, der gør at du kan hjælpe andre omkring dig. Eller bare ændre ting ved dig selv, indtil du er helt tilfreds.

Sådan er det for 21-årige Tim. Han får at vide af sin far at alle mænd i familien har evnen til at rejse tilbage i sin egen tid. Det eneste det kræver, at at gå ind i et skab (eller andet mørkt sted), knytte hænderne og inderligt tænke sig tilbage til et tid og sted, som allerede er sket. Så hvorfor ikke udnytte det til at vinde Mary's kærlighed? Han finder dog hurtigt ud af at selvom han har evnen, så er den dersens kærlighed en ret finurlig størrelse – også selvom man kan prøve igen, og igen…. Og igen.

En rigtig sød og varm britisk film fra forfatteren bag Love Actually, Notting Hill og Four Weddings And A Funeral.

Lån den på biblioteket.

 

 

Tag-cloud

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 304, der følger denne blog